Vitus Rejser
Vinterkatalog 2024-2025
Vi glæder os til at vise dig Vitus’ Verden!
Sommeren er så småt ved at gå på hæld, og dermed kredser tankerne sig om efterårets og vinterens rejser. Jeg håber, at du på de næste sider finder masser af inspiration til kommende rejseeventyr.
Vitus Rejser er Danmarks største udbyder af langtidsrejser, og vores koncept med tre uger på et dejligt hotel i Sydeuropa til fornuftige priser er særdeles populært. I år har vi fundet en ny perle på Algarvekysten i Portugal. Her skal vi bo i Tavira, der er en autentisk by, som ikke er så turistet, men derimod rig på historie og oplevelser. Derudover kan jeg med glæde fortælle, at vores stamhotel på Costa del Sol, Hotel Triton, er blevet renoveret hele vejen rundt, og det står i dag så flot som aldrig før.
Min egen vinterferie gik i år til Sri Lanka. En ø, som er gået fuldstændig i blodet på mig med alt det, man drømmer om, når man vil på et ægte eventyr. Det gæstfrie land har for altid sat sig på nethinden, og jeg kan på det varmeste anbefale at rejse dertil.
Hvis du gerne vil slippe for julestress og jag, kan du tage med på en af vores julerejser, hvor du ikke selv skal stå i køkkenet, men bare lade dig blive forkælet med dejlig mad, julehygge og godt selskab. Til nytår kan du med et glas sprudlende bobler hoppe med os ind i det nye år. Se bl.a. vores nytårsrejse til Wien, hvor vi valser ind i 2025.
Uanset hvilken rejse du vælger, kan du være sikker på, at der som altid venter dig gode oplevelser i rigtig godt selskab.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Vitus’ Verden.
Heidi Maak Glinvad
Adm. direktør, Vitus Rejser
Kataloget er udgivet i august 2024