Vitus Rejser 

Sommerkatalog 2024
 

Vi glæder os til at vise dig Vitus’ Verden

Det er vigtigt at fylde glædesdepoterne op, og for mig personligt findes der intet bedre end at finde kalenderen frem, bladre frem i tiden, skrive en kommende rejse ind og så ellers begynde at tælle dagene til, at jeg kan pakke kufferten.

Den glæde gætter jeg på, at jeg deler med dig. Det er derfor med stor fornøjelse, at jeg kan præsentere dig for vores nye katalog spækket med flotte rejser i sommersæsonen 2024.

I kataloget finder du naturligvis de velkendte favoritrejser, men for at følge med vores gæsters rejselyst og nysgerrighed har vi også sammensat et væld af helt nye rejser, som vi håber, I vil tage godt imod.

I 2023 blev vi kåret til Danmarks Bedste Rejsearrangør ved Danish Travel Awards. En pris både jeg og alle mine kollegaer er helt utroligt stolte af, for modtageren af prisen kåres af forbrugerne - altså jer - vores gæster. Af hjertet tak.

Vi ser prisen som et kæmpestort skulderklap og en erkendelse af, at vi gør det godt. Det får os dog ikke til at hvile på laurbærrene. Vi vil - som altid - gøre vores absolut bedste for at give jer årets bedste dage, når I vælger Vitus Rejser som jeres rejsearrangør.

Velkommen i Vitus’ Verden!

 

Heidi Maak Glinvad
Adm. direktør, Vitus Rejser

Kataloget er udgivet i januar 2024

    ...